Tips til opsætning af nyt trapezpladetag

udgivet i Huset ude | 1

Har du tiden, kan du sagtens selv sætte tag på din terrasse – hvis du altså vælger den billige og i langt de fleste tilfælde også bedste løsning, trapezpladetaget

Det er selvfølgelig nemmest at få en professionel til at lægge terrassetaget, men med lidt snilde kan du måske selv.
Det er selvfølgelig nemmest at få en professionel til at lægge terrassetaget, men med lidt snilde kan du måske selv.

- Selv lægge tag på skuret eller terrassen! Er du tosset, det kan jeg da ikke!

Jo, det kan du sikkert godt, om ikke andet så med lidt god hjælp fra en ven eller et familiemedlem, der kan betjene en skruetrækker og en hammer. I hvert fald, hvis det gælder det meget almindelige, gode og billige trapezpladetag.

Pladerne er nemme og lette at håndtere, opsætning kræver ikke den store håndværkereksamen, og går det endelig galt, så er reparation og erstatning af en plade ikke nogen særlig dyr udgift.

Læs også: Reparér ikke hullet - køb ny plade.

Men vil du helst have en håndværker til at stå for opgaven, så er fordelen også, at det selv med professionel hjælp ikke er nogen dyr løsning.

 

Byg nyt eller bevar det gamle

Her får du nogle tips, du kan bruge, hvis du selv kaster dig over opgaven.

Skal du selv opbygge konstruktionen med stolper, lægter og spær, så er der nogle få hovedregler omkring spærene:

  • De skal ligge oven på lægterne
  • De skal have en tykkelse på 3x7 centimeter (i byggemarkedet hedder de T1 taglægter)
  • Afstanden mellem dem skal være en meter

Skal du kun skifte selve taget, fordi du bare vil genbruge den gamle konstruktion, så fortvivl ikke, hvis ovenstående retningslinjer ikke passer på det, der er hos dig. Du kan sagtens lægge et tag oven på spær, der fx kun er 1x4 cm i tykkelse – det er ikke lige så solidt, men på ingen måde katastrofalt.

Det samme gælder, hvis afstanden mellem spærene er større end en meter. Du skal så passe endnu mere på, hvis du har brug for at skulle op på taget, og risikoen for utætheder og hulskader er også lidt større. Men det kan sagtens fungere, og bliver opgaven med at bygge en ny konstruktion for stor, så er der intet til hinder for at bruge den gamle, selv om målene ikke er, som hvis du skulle bygge fra nyt.

Læs også: Fladt tag - hvad skal du vælge?

Ikke for fladt og ikke for stejlt

Et tag over en terrasse, et skur eller sågar en brændestabel er normalt fladt, men noget hældning skal der på, så vandet kommer væk, og du ikke risikerer, at skruerne ruster, gummipakningerne mørner og taget bliver utæt og grimt.

En hældning på 5-10 grader er nok, og også det pæneste. Du kan godt have en højere hældning, helt op til 30 grader, men det er normalt ikke så kønt. Det afhænger dog alene af smag og behag. Der er ikke noget fagligt forkert ved en stor hældning på et trapezpladetag.


One Response

  1. […] Læs også: Måske kan du gøre det selv. […]