Farve, form, vægt og holdbarhed har stor betydning – men taget skal også passe til huset
Skal dit hus have et nyt tag, så er der utallige muligheder. Ikke alene er der mange forskellige tagtyper, men hver enkelt type findes normalt også i mange varianter, ikke alene omkring farve, men også i form af form og struktur.
Her får du en overordnet gennemgang af de mest gængse typer.
De lette tagtyper
Der er nogle tagtyper, der har den kæmpe fordel, at du kan slippe for at pille det gamle tag ned. Det nye tag kan simpelthen lægges oven på det gamle. Det kan lade sig gøre ved nedenstående lette tagtyper, men det skal naturligvis først tjekkes, om tagkonstruktionen kan holde til vægten af både det gamle og det nye tag og om der er andre forhold, der gør det umuligt.
Men hvad er de lette tagtyper så?
Stål: Det såkaldte ”Decratag” er et stålplader, som er meget robuste og stærke. Pladerne fås i utallige former og farver. På afstand kan de godt ligne teglsten.
Som en lille sidegevinst har taget på grund af pladernes konstruktion ry for at ikke at larme så meget, når det regner.
Eternit: Eternittage bliver lavet af fibercement og er et meget udbredt materiale. Normalt er deres form som bølgeplader, men de findes også som tagplader, der er flade. Før 1984 blev der brugt asbest i eternittag, men sådan er det ikke mere.
Læs også: Eternit er ikke som i gamle dage.
Tagpap: Her er umiddelbart en af de billige løsninger, men skal arbejdet gøres ordentligt, er prisforskellen i forhold til andre tagtyper ikke så stor, som mange tror.
Læs også: Tagpap er langt bedre, end du tror.
Den store fordel ved tagpaptag er, at det kan bruges på tage med meget lav hældning (ned til tre procent). Andre tagtyper skal have en hældning på mellem 15 og 25 grader. Holdbarhedstiden er er til gengæld kortere end mange andre tagtyper.
De tunge tagtyper
Flere kilo på taget er også ensbetydende med en dyrere pris, men normalt også længere holdbarhed. Så kvaliteten af disse tagtyper skal bestemt tages med i betragtning. Her er det imidlertid vigtigt at sikre sig, at tagkonstruktionen kan holde til den nye tagtype – for ellers skal den forstærkes eller bygges helt om. Er det et nyt hus, så giver det sidste jo sig selv.
De tunge tagtyper er:
Tegl: Tagsten af tegl er gode og robuste. De er lidt dyrere end andre typer, men har en meget lang holdbarhed – og så passer de perfekt i udseende til rigtig mange, ældre huse.
Man kan få teglsten højglaserede. De er meget pæne, men også glinsende, så de for nogle drager for meget opmærksomhed. Disse tage kan give gener for naboer, da taget kan give kraftigt genskin, når solen står på. I visse områder skal sådan et tag derfor godkendes i kommunen først.
Beton: Denne typer minder på mange områder om teglsten. Der er lidt flere farvemuligheder og den er også noget billigere. Monteringsprisen er dog normalt nogenlunde den samme som ved tegltag.
Naturskifer: Dette tag er et de mest holdbare overhovedet, og da det samtidig er 100 procent rent naturmateriale, så er det også det miljømæssige helt rigtige valg.
Prisen er imidlertid i den høje ende, men hvis man tager holdbarheden pr. år med i betragtningen, så er taget absolut konkurrencedygtigt. Taget vil dog sandsynligvis overleve dig, så måske har prisen så alligevel en betydning?
Andre fordele ved nyt tag
Når du vælger at skifte taget, så får du ikke bare et bedre tag. Der følger som regel andre fordele med – afhængig af de valg, du træffer sammen med købet af taget.
Ofte kan man spare rigtigt mange penge ved at få isoleret det nye tag bedre eller forbedre den eksisterende isolering, når man alligevel er i gang med ombygningerne på tagetagen.
Du får også muligheden for at montere et ekstra vindue, et ekstra kvist, flytte skorsten eller udluftningskanalerne. Du kan også lave et loftrum beboeligt. Der er mange muligheder, når der alligevel skal bygges om.
Så længe holder de forskellige tagtyper
- Naturskifer: Over 100 år – garanti typisk 30 år
- Tegl: 50-70 år – garanti typisk 40 år
- Beton: 30-50 år – garanti typisk 30 år
- Eternit: 20-30 år – garanti typisk 15 år
- Tagpap: 20-25 år – garanti typisk 15 år
- Stål: 40-60 år – garanti typisk 30 år
3 Responses
Sådan reparerer du selv dit tag | Villatips.dk
[…] Læs også: Hvilket tag skal du vælge? […]
Tips til vedligehold og reparation af terrassetag | Villatips.dk
[…] Læs også: Hvilket tag skal du vælge? […]
Er dit tag rustet til Bodil og Gorm? | Villatips.dk
[…] Læs også: Hvilket tag skal du vælge? […]