Flere storme på vej – og med kraftigere styrke

udgivet i Vejr | 1

Det stiller krav til huset og ikke mindst taget, når kraftige storme lægger vejen forbi Danmark

Storm_villatips_COLOURBOX552619

Var vejret bedre eller værre i gamle dage? Det kan generationerne i familien hurtigt få en god diskussion ud af. Men hvad er egentlig fakta?

Omkring storm er DMI slet ikke i tvivl. Det blæser mere, stormene er kraftigere, og sådan bliver det også i fremtiden. Vi derfor være forberedte på stormskader på boligen, men også på oversvømmelser som følge af storm og forhøjet vandstand.

 

Større og stærkere

- De forskellige globale modeller for fremtidens vindklima viser et stigende antal lavtrykspassager i et bælte fra Storbritannien til Baltikum. Med andre ord bliver det generelt mere blæsende hos os i Danmark frem mod år 2100, siger klimaforsker Ole Bøssing Christensen fra DMI's afdeling for forskning og udvikling til dmi.dk. Og han opsummerer:

- Vi får flere storme, og de bliver kraftigere. Modellerne viser, at de storme, der er så voldsomme, at de kun indtræffer hvert 10. år, bliver mindst et par procent kraftigere omkring Danmark frem mod år 2100.

Et par procent lyder måske ikke af så meget, men en beregning fra DMI viser, at to procent kraftigere vind ca. betyder seks procent værre skader.

Læs også: Udsigt til storm: Nu er en hus- og havevandring en god idé

 

Myndigheder undersøger kystsikring – du skal se på taget

Konsekvensen er, at Danmark generelt skal ruste sig, hvis vi ikke vil risikere større oversvømmelser og øvrige stormskader. Stat, regioner og kommuner er flere steder i gang med at drøfte øget kyst- og stormflodssikring.

For de fleste private husejere er det dog typisk taget, du skal kigge på. Hvis taget holder tæt, så undgår du en række store følgeskader.

Icopal er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner, herunder især tagløsninger. Firmaet er dansk og har eksisteret siden 1876. Deres beregninger viser, at omkring 500.000 tage i Danmark er nedslidte.

Et af landets største forsikringsselskaber, Codan, konstaterer, at kombinationen af storm og tag giver allerflest skader.

Codan har undersøgt stormskader over de seneste fem år, og samlet set har over hver tredje danske husstand (36 procent) oplevet en eller flere vejrrelaterede skader i den periode. Af disse skader var knap to tredjedele (61 procent) forårsaget af storm og blæst. Over halvdelen af de vejrrelaterede skader gik ud over taget eller andre bygningsdele (56 procent).

Så her gælder 2 råd:

  • Tjek taget et par gange om året. 
    Kig efter, om der er huller eller revner i taget. Se også efter, om der er tagsten eller tagplader, der ligger løst eller skævt. Har du rettet en skæv tagsten eller -plade, så falder risikoen for stormskader nemlig markant. Er taget nedslidt, så få en fagmand ud for at vurdere, om taget kan renoveres eller bør udskiftes.
  • Tjek også hus og have, når der er udsigt til storm.
    Gå en runde og se, om der er løse dele f.eks. legeredskaber som trampolin, havemøbler af plast eller knækkede/rådnede grene, der kan forårsage skade, når vinden tager fat.

Læs også: Er dit tag rustet til de kraftige storme?

Hvorfor har stormene navne?

Mens f.eks. USA i mange år har navngivet deres storme, så er det et relativt nyt begreb i Danmark. Først i 2013 startede DMI med at bruge navne – med stormene Allan og Bodil som de første.

Nogle synes, det er populistisk, men navngivningen har gjort det langt nemmere at kommunikere. Ekstra Bladets læsere var faktisk med til at bestemme navnet ”Allan”, mens DMI’s egne medarbejdere stemte om stormen i december 2013 – den der kom til at hedde Bodil, og som landede på top 10 listen over de sidste 100 års største storme.

Et stormnavn skal opfylde følgende kriterier. Det skal være:

  • Kort (en, to eller maksimalt tre stavelser)
  • Let at udtale
  • Let at stave

Og så skal det være et dansk navn, som mange har – så ingen føler sig specielt hængt ud.


One Response

  1. […] Læs også: Flere storme på vej – og med kraftigere styrke. […]