Gør rent i brusenichen – bruser og forhæng

udgivet i Huset inde | 0

Du får hurtigt en bedre oplevelse ved at afkalke brusehovedet, og skifter du bruseforhænget, så ser det også pænere ud

Du får et langt bedre brusebad, hvis du afkalker dit bruser en gang imellem.
Du får et langt bedre brusebad, hvis du afkalker dit bruser en gang imellem.

Hører du til dem, der godt kan li’ et godt brusebad, men føler, at lidt af fornøjelsen går af, fordi der er skjolder på bruseforhænget, misfarvninger på fliserne og bruseren sprøjter vand lidt for meget til højre og venstre og for lidt på dig?

Så kan du med en lille indsats gøre din badeoplevelse meget bedre. Her får du nogle tips til, hvad du kan gøre for at få bruserummet til at blive mere indbydende.

 

Afkalk brusehovedet

Hver eller hver anden måned kan det betale sig at afkalke brusehovedet. De små huller kalker til og stopper vandet eller får det til at sprøjte andre steder hen end lige ned på dig. Og strålen bliver tyndere og hårdere. Så du får en meget mere blød og dejlig bruseoplevelse efter en afkalkning.

Der er forskellige mulige blandinger, fx afkalkningsmiddel og eddike blandet med vand (halvt af hver). Lad brusehovedet ligge i blandingen i nogle timer - evt. natten over. Endelig er der også det lidt skrappere: 1 del 32% eddikesyre og 3 dele vand. Lad det virke i en halv times tid og skyl grundigt efter.

Nogle brusehoveder er selvafkalkende, men derfor kan du alligevel opleve, at der kommer mindre og mindre vand ud. Her er det imidlertid nemt: Gnub brusehovedet med fingrene.

Læs også: En tandbørste og Klorin gør underværker i løbet af kort tid.

 

Vask bruseforhænget eller skift det ud

Hvis bruseforhænget er brunt i kanten, så er det trist at se på både for dig men også for dine gæster på badeværelset.

Den nemmeste løsning er at skifte til et nyt – det koster sjældent mere end 2-300 kr, og der er mange forskellige mønstre at vælge mellem.

Løsning nr. 2 handler bare om at få det vasket. Se vaskeanvisningen på forhænget. Mangler den, så gå efter vask ved 40 grader. Put ikke ret meget andet i vaskemaskinen og brug et program til strygefri tekstiler. Så undgår du at forhænget krøller.

Er der brune kalkbelægninger i kanten af forhænget, så start med at fjerne disse. Tag en opvaskebalje og fyld den med varmt vand tilsat ½ liter 32 % eddikesyre (som du kan købe i supermarkedet). Fold forhænget på langs og læg kanten ned i vandet. Efter en time kan du gnide på kalkbelægningen med en stiv børste, skyl efter nede i baljen og vask derefter forhænget.

Når du hænger forhænget op efter vask, så gør det på den lange led, så du undgår folder på midten.

Dette armatur har ikke været tørret af.
Dette armatur har ikke været tørret af.

 

Tør af efter bad

Her kommer et af de enkleste – men også bedste råd – til at få bruserummet til at fremstå lækkert og indbydende uden kalk over det hele: Tør af efter dig, hver gang du har været i bad.

Hvis du tørrer brusearmaturet og fliserne omkring det af hver eneste gang, du har været i bad, så slipper du for mange ganges rengøring efterfølgende. Det er vandet, der afsætter kalk, som med tiden bliver sværere og sværere at få af. Så kan du og din familie gøre det til en vane at tørre af efter jer, så gør I jer selv en meget stor tjeneste. Brug bare håndklædet – det sker der ikke noget ved.

Har du ikke bruseforhæng, men en væg eller glas, så tør her også.