Husk at holde øje med fygesne på loftet

udgivet i Huset inde, Vejr | 0

Det er en god idé at tjekke loftet med jævne mellemrum, når det sner og blæser udenfor. Fygesne kan nemlig komme ind gennem selv små revner og sprækker og forårsage dyre vandskader, når sneen tør.

Loft_med_sne_604x320

Har du som boligejer først oplevet fygesne på loftet, så glemmer du helt sikkert ikke at tjekke herfor igen. Det kan nemlig gå hen og blive en dyr affære, hvis sneen tør og trænger gennem isoleringen og loftet ned i stuen.

 

Tjek loftet

Når det sner og blæser, bør du jævnligt tjekke loftet for fygesne. Hvis sneen er trængt ind, fejes den op med kost og fejeblad og lægges i en spand el.lign., så du undgår, at den smelter, når det tør. Selv om du ikke tidligere har haft problemer med fygesne, er det alligevel vigtigt at tjekke loftet, da fygesne kan give problemer i selv helt nye boliger.

 

Når skaden er sket

Er du så uheldig først at opdage fygesneen, når den tør og trænger gennem loftet, så er det vigtigt, at du med det samme får fjernet overskydende sne på loftet. Læg aviser på det ramte område, som kan opsuge det værste vand. Herefter bør du løfte den fugtige isolering, så loftbrædder, isolering mv. tørres grundigt igennem. Alt efter skadens omfang, og hvis du er i tvivl, bør du kontakte en fagmand. De kan nemt vurdere, om der skal lægges ny isolering, så du ikke får problemer med fugt og skimmelsvamp.

Husk at bruge håndværkerfradraget. Læs her hvad du kan få fradrag for.

 

Sådan undgår du at få fygesne på loftet

Det er vigtigt at få stoppet huller, revner og sprækker med avispapir, klude el.lign., så der ikke kommer yderligere fygesne ind på loftet. Du kan også risikere at få fygesne på loftet ind gennem udluftningshætter og ventilationskanaler, men dem må du aldrig stoppe eller lukke til, da loftet så ikke bliver ventileret godt nok.

 

Her trænger fygesneen ind

Når vejret tillader det, skal du undersøge loftet eller få en fagmand til det. Du kan f.eks. gå op på loftet, når det er lyst udenfor. Der, hvor lyset trænger ind, er de steder, hvor fygesneen også kan trænge ind. Det er derfor vigtigt at få tætnet de revner og sprækker, der er, så du undgår ubehagelige overraskelser næste gang, det fyger.

Læs også: Fem gode råd om snerydning

 

Ønsker du selv at udbedre taget?

Du kan sagtens selv udbedre mindre revner og sprækker. I dit byggemarked kan de hjælpe med rådgivning, da det bl.a. afhænger af, hvilket slags tag, du har, skadens omfang og placering. Du kan også med fordel kontakte et tagfirma, som samtidig kan tjekke, om der er fugtskader efter fygesneen eller andre skjulte skader.

Ønsker du selv at lappe taget?

Du kan sagtens selv udbedre mindre revner og sprækker. I dit byggemarked kan de hjælpe med rådgivning, da det bl.a. afhænger af, hvilket slags tag, du har, skadens omfang og placering. Du kan også med fordel kontakte et tagfirma, som samtidig kan tjekke, om der er fugtskader efter fygesneen eller andre skjulte skader.

Dækker forsikringen?

    Du skal være opmærksom på, at skader som følge af smeltet fygesne som udgangspunkt IKKE er dækket af forsikringen, men hvis du er i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab og hør nærmere.