Tjek dine tagrender og undgå skader på huset

udgivet i Uncategorized | 0

Vær opmærksom, hvis regnen løber ud over kanten på dine tagrender. Det kan give alvorlige skader, som ikke er dækket af forsikringen.

COLOURBOX4302905_tagrender

Hvis der løber vand ud over kanten på tagrenderne, og der opstår vandskade på huset, dækker din forsikring normalt ikke. Vær opmærksom på, om din forsikring dækker, hvis nedbør kan trænge ind af åbninger og utætheder i huset.

Vandskader er noget af det værste for en husejer. Kommer der vand i husets isolering, lofter eller vægge, kan det udvikle sig til skimmelsvamp. Tjek selv dine tagrender for skader, rens dem grundigt eller bestil evt. et tagtjek af en professionel, hvis du er i tvivl, om der allerede er kommet skader.